Smukke håndlavede møbler med træ fra den bornholmske natur.
Bæredygtig og elegant kvalitet tilpasset dine behov.
Design
Vores design bygger videre på nordiske design- og håndærkstraditioner, dvs. en enhed af form og funktion med respekt for materialets egenskaber og udseende, og vores natur og miljø.
Vi mennesker er forskellige. Det gælder vores kroppe, vores bevægelser og den måde, vi bor og indretter os på. Derfor designes møbelmodellerne og -typerne, så de kan tilpasses din krop, din brug af dem og de omgivelser, de skal stå og bruges i.
Tilpasning kan gælde størrelser, udvalg af materialer, valg af overflader (olie, sæbe, voks, lud, osv.)
I 2023 udvikler vi nogle stolemodeller, der kan leveres efter mål. Kunden prøvesidder en særlig udgave af stolen, der kan indstilles, fx ryggens hældning, armenes længde, kroppens volumen, osv. Når kunden er tilfreds, laves stolen efter tilpasningen.
Opskæring og tørring
Træet saves op til de enkelte opgaver og tørres i en vakuumovn. Det giver lavt spild, mindre energiforbrug og smukkere resultater.
Vi forsøger så vidt muligt at al træ af en sort i det enkelte møbel kommer fra den samme stamme og at åretegningerne passer til de enkelte stykkers placering og funktion. Træ har forskellige kvaliteter, det gælder også i den enkelte stamme. Det betyder individuel opskæring af hver enkelt stamme og at ikke al træet udnyttes til de enkelte møbler.
Af hensyn til miljøet designer og laver vi derfor også møbler, der udnytter ”resttræ”, fx til havemøbler, skære- og smørebrætter, osv.
Materialer
Træerne på øen har særlige vækstbetingelser. Det giver tydelige åretegninger og et smukt farvespil, der gør hvert møbel unikt.
Bornholm er rig på skov sammenlignet med resten af Danmark (22 pct mod 14,6 pct). Når Erlandsen sammen med lokale skovfolk udvælger træer til møblerne og deres fremstilling, sker det under hensyntagen til dyr og miljø.
De øvrige materialer i vores møbler er nøje udvalgt med respekt for miljøet: Uld, hør, læder, linoleum, kork og sten, samt valchromat og vi anvender så vidt muligt materialer fra lokale producenter – det gælder også specielle beslag mv
Valchromat
Valchromat er en træfiberplade, der er noget hårdere end mdf – men den har andre egenskaber og er mere miljøvenlig og fleksibel i sin anvendelse.
Den indfarves i produktionsprocessen med organisk farvepigment og fibrerne bindes til hinanden med en speciel resin som giver Valchromat unikke fysiokemiske egenskaber, der muliggør udnyttelse af alle 3 dimensioner, texturens skønhed og en nænsom bearbejdning af hø kvalietet.
Den fås i følgende farver:
læs mere om valchromat her
https://www.investwood.pt/en/valchromat/
Overflader og finish
Overflader behandles med olie, Satin Wood Oil, sæbe og linolievoks. Men du kan også selv vælge at behandle møblet.